dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Heller ikke små kommuner må skjule eksterne konsulentrapporter

Heller ikke små kommuner må skjule eksterne konsulentrapporter

Fanø Kommunes argument om, at en lille kommune stilles ringere i forhold til aktindsigt end større kommuner, der klarer flere opgaver selv, bed ikke på Statsforvaltningen

FANØ: En konsulentrapport fra det rådgivende ingeniørfirma COWI må ikke undtages fra aktindsigt, sådan som Fanø Kommune ellers havde bestemt sig til. Det fremgår af en tilsynsafgørelse fra Statsforvaltningen, der erklærer økommunens afgørelse i strid med offentlighedslovgivningen.

I januar 2015 bestilte kommunen COWI til at udarbejde et kortfattet notat, der overordnet gennemgår relevante alternativer til etablering af solfangeranlæg ved Nordby Fjernvarmeværk. Det notat ønskede en borger i februar aktindsigt i, men fik afslag fra kommunen. Tilsynet har nu afgjort, at det afslag ikke går an, og kommunen må genoptage sagen og træffe en ny afgørelse, som det hedder.

Kommunen havde i sit afslag kaldt COWI-rapporten intern, men den køber tilsynets jurister ikke.

Kommunen har overfor tilsynet argumenteret med at være en meget lille kommune, der ikke selv har fagpersonale, der kan udfærdige sådanne vurderinger, hvorfor det er nødvendigt at entrere med eksterne samarbejdspartnere. 

På den måde stilles den lille kommune efter Fanøs opfattelse dårligere i disse sager om aktindsigt end en stor kommune, der har de fornødne ressourcer. En stor kommune ville have ladet sin tekniske afdeling udfærdige notatet, og det havde så været et internt notat, der ikke var overgivet til andre.

Tilsynet har bl.a. hentet sine argumenter i Offentlighedsloven med kommentarer fra 2014, hvoraf det klart fremgår, hvordan dokumenter fra eksterne rådgivere er underlagt offentlighed. Argumentet om at være en lille kommune fik ikke tilsynet på andre tanker. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.